mandag den 22. februar 2010

Bønnevandring, besøg af lmh mm.

Tirsdag eftermiddag var vi på bønnevandring i en kibbutz: Bet Keshet, der ligger i nærheden af Tiberias. Det var vores lokale underviser Bill i evangelisation overfor jøder der havde planlagt denne eftermiddag. Da vi kom ud til kibbutzen fandt vi en dejlig græsplæne og satte os i skyggen af nogle træer og sang nogle sange og Bill læste nogle passager fra Biblen. Derefter gik vi to og to rundt i Kibbutzen og bad for de ting vi så og de mennesker vi mødte. Vi så blandt andet et bilværksted, hvor folk var i fuld gang med dagens arbejde, nogle børn der legede rundt og husmødre der gik og vandede deres blomster i haven og mange andre hverdagsting.

Torsdag aften fik vi besøg af lmh (luthersk missionsforenings højskole), som er i Israel i denne uge, de kom klokken 19.30 og var her desværre kun 1 time. De fik først lidt information om discipelskolen og hvordan det er at gå her, bagefter var der tid til at vise dem huset, snakke og hygge os sammen. Jeg havde glædet mig rigtig meget til den aften, specielt fordi Elisabeth som jeg har gået i klasse med på gymnasiet og Simon som jeg har gået i lmu med kom. Det var rigtig dejligt at se nogle af dem man kender hjemmefra igen, efter at have været godt en måned sammen med forholdsvis nye mennesker, vi kender efterhånden hinanden.
Efter at alle eleverne fra lmh var taget afsted igen havde vi afslutning med denne uges undervisere Susanne og Jesper Fordgaard. DEt har været nogle rigtig spændende emner de har talt om, det har hovedsagligt været Jesper der har undervist os i discipelskab, men Susanne har haft nogle enkelte timer om livspassion og så har hun også undervist i os om hhv. vores eget syn og Guds syn på os selv som mennesker, meget spændende og brugbart.

I fredags var vi igen på tur, denne gang med et lidt andet tema end de andre fredagsture vi har været på. Turen gik til Golanhøjderne hvor vi besøgte tre forskellige steder, der har tilknytning til Israels historie, i tiloknytning til vores undervisning om Seksdageskrigen i 1967. Først så vi en syrisk stilling og skyttegrave, hvorfra syrerne under seksdageskrigen har haft overblik fra Golanhøjderne og ned over dalen, som tilhører det israelske folk. Dette sted ligger helt oppe ved Israels nordlige grænse til Libanon. Derefter kørte vi videre med bussen hen til en israelsk stilling, og til sidst så vi på afstand en forladt by, som ikke har været beboet siden Yomkippurkrigen i 1973. I dag ligger den by i en bufferzone mellem Syrien og Israel, den tilhører hverken det ene eller det andet land, området kontrolleres i dag af FN.

I lørdags var vi som sædvanlig henne i menigheden til Gudstjeneste og resten af dagen holdt vi fri. Om aftenen ankom så denne uges underviser Ingolf Pedersen, som er leder på Menigheds Fakultetet i Århus og han har taget Lars med, som læser teologi på MF. De skal i denne uge undervise os i kristent lederskab, personlig vækst i tro og retræte.

2 kommentarer:

  1. det lyder da bare som om du har det rigtig dejligt dernede... :D Godt at høre..

    SvarSlet
  2. Hej Carina! Det lyder til at I har en rigtig god tid i Tiberias :) Jeg har været en tur rundt og læse lidt om skolen og stedet på nettet. Er lidt misundelig på jeres temperaturer (vinteren har bidt sig godt fast herhjemme) og det flotte landskab omkring søen. Har du mulighed for at lægge et billede op af huset eller Genesaret Sø kunne det være rigtig spændende at se..

    SvarSlet