Så er der gået endnu en uge, utroligt så hurtigt tiden går. Her får i lige lidt af det der er sket den sidste uges tid.
Sidste weekend havde vi friweekend, jeg brugte hovedsagligt tiden på bare at slappe af og nyde at der ikke var noget planlagt program. I lørdags havde vores buschauffør Josef fødselsdag, så han kom herover på discipelskolen om aftenen og grillede for os, det var virkelig lækkert. Vi overraskede ham med fødselsdagssang og chokoladekage, som nogle af de andre disciple havde bagt to meget flotte chokoladekager pyntet med glassur som henholdsvis vores gule bus og en fodboldbane. Vi grillede på tagterassen, hvor der lige var plads til os 14 disciple og Josefs familie og nogle andre gæster. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi også fik smagt nogle arabiske specialiteter.
I søndags startede vi denne uges undervisning med Jan Frost om Johannes Åbenbaringen. Søndag eftermiddag tog vi afsted mod Massada, hvor vi om aftenen skulle se en musical, som blev opført af blandt andre en hel del danskere. Undervejs til Masada så vi en græsk-ortodoks kirke og så gjorde vi også holdt i Jeriko, hvor vi spiste aftensmad, inden vi kl. 20.30 skulle se musicalen på Masada. Efter musicalen havde vi fire timers kørsel hjem til Tiberias, så vi var først hjem klokken 2.30, men var dog alligevel klar til at modtage undervisning igen mandag morgen kl. 8.15, som normalt, dog lidt trætte.
I mandags var Kristine og jeg henne i eftermiddagsklubben, lederen havde dog glemt at fortælle os at de havde flyttet tidspunktet, så vi nåede kun at være der ½ time sammen med de unge. Det var selvfølgeligt lidt ærgeligt, men det er virkelig et dejligt sted at komme, og vi kan mærke de unge bliver glade når de ser vi kommer, så det er virkelig herligt. Nu går der dog tre uger inden vi kommer derhen igen, pga. jødernes påskeferie.
Efter vi havde været i institutionen i mandags var vi blevet inviteret til indvielse af et nyt volontørhus i Tiberias, så de rskulle vi selvfølgelig ned. Langt det meste foregik dog på hebraisk, så vi forstod ikke så meget af det der blev sagt. Men der var dog en tak til alle os danskere på engelsk, så det var selvfølgelig dejligt, at det bliver værdsat det arbejde vi gør.
I tirsdags var vi ude på grunden til den nye discipelskole og så besøgte vi også Anni og Flemming, der står for projektet med byggeriet af den nye skole, hvor vi blandt andet så arkitekt tegningerne for skolen. Vi var derude i anledning af at Ordet og Israel nu har fået byggetilladelse til den ene af de to bygninger, der skal udgøre den nye discipelskole.
I aften skal vi have Joffi-aften, som en af de andre bibelstudiegrupper har arrangeret.
torsdag den 25. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar