mandag den 26. april 2010

Anderledes uge

Hele sidste uge var en noget anderledes uge end oprindeligt planlagt, da vores underviser fra Danmark desværre ikke kunne komme herned pga. askeskyen fra vulkanudbruddet på Island. Søndag formiddag fik vi istedet undervisning af en fra menigheden vi kommer i, som også før har undervist i forskellige jødiske højtider og traditioner. I mandags tog vi på tur til Karmels bjerg, hvor opgøret mellem Elias og Ba'alprofeterne fandt sted. Derefter kørte vi videre til Cæsaræa Fillippi, der ligger helt ud til Middelhavet, hvor Paulus blandt mange andre steder forkyndte evangeliet. Inden vi igen kørte tilbage mod Tiberias var der lige tid til at bade i Middelhavet. I tirsdags havde vi hele formiddagen fri, jeg brugte tiden på at slappe af, løbe en tur og læse lidt. Om eftermiddagen tændte vi op i grillen, ligesom alle israelere også gør denne dag, for at fejre uafhængighedsdagen. Udover at spise grillmad brugte vi eftermiddagen på at lege selskabslege og hygge os. Hele onsdag var vi afsted på vandretur i Golanhøjderne, i et virkelig smukt naturområde. Undervejs holdt vi frokostpause og der var mulighed for at bade flere steder undervejs i små søer. Hverken torsdag eller fredag var der noget fast program, udover afsluttende samtaler med lederparret på discipelskolen, så vi har spillet noget sport, været nede i byen, set film og meget andet. Fredag aften fejrede vi selvfølgeli sabbatten som sædvanligt og havde lovsangsaften og lørdag formiddag var vi til gudstjeneste i menigheden. Lørdag aften ankom denne uges underviser så, det var virkelig dejligt at han havde mulighed for at komme herned, så vi kan få den planlagte undervisning om Lukasevangeliet i denne uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar