Onsdag aften havde vi drenge/pige aften, hvor vi spiste hver for sig og tilbragte aftenen piger for sig selv på discipelskolen og drengene hjemme hos Line og Oddmar.
Vi piger startede sidst på eftermiddagen med at bage tortillaspandekager og lave kødfyld og salat til aftensmaden. Vi dækkede flot bord med dug, lys, friske blomster og servietter - virkelig hyggeligt, vi sad virkelig og nød maden og sad og snakkede og hyggede os.
Efter maden havde vi det sjovt med at drille drengene lidt ved at tage alle deres sko og binde dem sammen og hænge dem op på terassen i en lang række over til parkeringspladsen.
Vi havde egentlig også planlagt at vi skulle lave ansigtsmasker og hårkur, men det endte med at vi bare sad i stuen og snakkede og hyggede os og spiste dessert indtil drengene kom tilbage fra deres aften. Det var en rigtig dejlig aften.
Igår aftes (torsdag) var vi på besøg hos Bill og Vered, Bill har undervist os nogle eftermiddagen i evangelisation blandt jøder. De serverede aftensmad og bagefter fik vi en snak om nogle af de ting vi er blevet overraskede over i den israelske kultur og ting som er anderledes end i den danske kultur -både positivt og negativt.
fredag den 30. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar