mandag den 19. april 2010

Fredagstur, cykeltur rundt om Genesaret sø mm

I fredags var igen på tur, denne gang til Hula-dalen, som er et fuglereservat, hvor mange af trækfuglene mellemlander. Det var et rigtig flot naturområde, ligesom mange af de andre steder vi har set i Israel i løbet af foråret. Om eftermiddagen var der mulighed for at prøve at River Rafting, det var en mulighed som vi selvfølgelig alle benyttede os af. Jeg var i en båd sammen med 2 andre piger fra holdet og Line, som er leder på discipelskolen, vi havde det virkelig sjovt, selvom der ikke var helt så meget strøm på floden som vi kunne have håbet på.
Fredag aften til sabbatsmåltidet fik vi besøg af ungdomsgruppen fra menigheden, så vi var 40 unge samlet til sabbatsmåltid og efterfølgende lovsang, leg og hygge. Det var en god aften, men også rigtig mange mennesker på forholdsvis lidt plads, men spændende at få snakket lidt med nogle af de lokale unge.
I lørdags var vi 8 der tog afsted på cykeltur rundt om Genesaret sø, en tur på ca. 60 km. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi havde taget madpakke med og holdt en del pauser og hyggede os undervejs. Men det var også lidt hårdt til sidst, da der er et noget mere bakket terræn hernede end hjemme i Sønderjylland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar